Inspiration og ideer fra naturkursus, august 2012

Kursus "Vidunderlige vand" - august 2012

Stillinge strand - har fået blåt flag for god strand og rent vand...

Stillinge Strand! Et fantastisk kystområde, der ligger nord-vest for Slagelse ud til Musholm bugt. Her havde Friluftsrådet slået to pavilloner op på grænsen mellem skov og strand, fået gang i et bålfad, udlagt rensdyrskind og bød os - 24 kursister - velkommen i naturen!

Vi startede med at få lidt info og teori omkring hvorfor det er vigtigt vi tager de helt små børn med ud på opdagelse/læring i naturen. Bland andet ved vi jo alle, at ikke alle lærer ved hjælp af de samme sanser og udendørs er der større sandsynlighed for, at netop den sans, som stimulerer læring hos et enkelt barn, kommer i spil. Udendørs er der altid forskellige dufte, mange lyde, vinden der rusker i håret, regnen der plasker i ansigtet og underlag der er forskellingt (græs, sten, sand, jord, grus, asfalt) og altid masser af liv og småkryb hvis vi kigger efter. Ved udelukkende at have læring indendørs udelukker vi læringen for mange børn, hvis sanser ikke bliver stimuleret når de opholder sig indendørs.

Derefter gik dagenes egentlige program i gang - 7 værksteder - 6 grupper - 25 min. til hvert værksted, så tiden skulle bruges godt;0)
Raske rejer og knibske krabber:
Gå på jagt efter smådyr - læg dem i dåselup og studér dem. Find evt. dyret/dyrene i en bog. Mal dyrets kendetegn eller farver på kinderne (når i kommer hjem fra tur). I kan lave sjov ved at lave "skuespil" om hvordan dyret bevæger sig eller ser ud for hinanden.
God ide kan være at medbringe kogende vand på termokande. Find en musling, læg den i et hvidt eller gennemsigtigt plastickrus. Hvis den var levende vil den nu åbne sig og i kan kigge ind i den og se hvordan en rigtig musling ser ud inden i. Måske er der nogle der er så modige, at de har lyst til at smage på den!
Vandsten og sandbilleder:
Nem og hurtig aktivitet - også hjemme i haven, eller i skoven. Find flotte sten der kan males og små naturting der kan sættes på dobbeltklæbende tape (tæppetape). Mal stenene i havets farver (lav evt. en ramme ved vandet for at fastholde farverne i dit blik) og pynt dem evt. med ting fra stranden. Sandbillede laves på et stykke karton med dobbeltklæbende tape. De indsamlede småting (græs, muslinger, blomster døde søstjerner m.m.) sættes på det bare tape. Når alle ting er sat på trykkes arket godt ned i sandet og er færdigt!
Vadestedet (akvarie):
Grav et stort fladt hul i sandet. Hullet fores med plastik og fyldes med vand. Lav en havbund og prøv at fange flere smådyr. Alle lægger sig rundt om hullet og kigger godt efter smådyr. Vi brugte waders og fangede bla. en meget flot hun-krabbe (bred hale) med nogle fantastisk smukke hvide aftegninger på skjoldet, rejer, tanglopper og tanglus.
Vindmusik: Bind en krans af grene - find masser af muslingeskaller, bor hul i dem og hæng dem op med fiskesnøre i kransen. Hænges op udenfor og 'spiller' musik for børnene når det blæser.
Vandbalance:
Grav en rende i sandet der er bred nok til en fodbold kan ligge i den og så lang at der kan ligge 5 bolde. Læg plastik i renden, læg boldene i og fyld vand på. Boldene 'hopper' og lægger sig på toppen af vandet. Tag sko og strømper af og gå en tur på boldene - kan i holde balancen? Får du våde fødder?
Prinsessen på sandslottet:
Byg et sandsot med tårne, spir og voldgrav. For voldgraven med plastik og hæld vand i - finde noget der kan være båd. Legen kan udbygges hjemme i sandkassen med små dukker/soldater. For de lidt mindre børn giver denne leg blot lysten til at 'bygge op og rive ned'.
Vand på vej:
Få vand til at bevæge sig - evt. med to 'søer' i forskellig højde, der forbindes med en slidske til vandet. Vandet kan så flyttes fra den laveste sø den den højeste, hvorefter vandet igen løber ned i den laveste sø, ad slisken.

Super godt kursus, hvor alle aktiviteter er lige til at tage med hjem og bruge sammen med børnene - nogle opgaver kræver længere tid end én dag og det er jo også fint med et tema der kan løbe over en uge eller over flere dage. Meget 'lav-praktisk' og lige noget vi kan bruge som inspiration i det daglige...
Ha ha
Fornøjeligt, sjovt, iderigt og herligt - håber også du er blevet inspireret til en tur i naturen/på stranden med dit barn/dine børn!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.09 | 13:41

Hvor er det dog dejligt at se dem tosse rundt☺️ Der er plads til dem alle sammen i flokken🌸☺️

...
18.06 | 08:05

Fantastisk at i følger med :0)
Vi hygger os også helt fantastisk - det er nogle virkelig dejlige piger (og familier) jeg er så heldig at have ;0)

...
14.06 | 12:07

Det er så dejligt at se de fine billeder af hvordan i hygger og får oplevede en masse gode ting☺️🌸

...
25.03 | 22:20

Flot og tydelig side og præsentation af dig og din iver og ildhu for de små

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE